Blog

Stabilisering af træer

Stabilisering af gammelt flækket egetræ. Montering af statisk kronestabilisering samt rustfri gevindstænger for at bevare gammelt veterantræ egetræ i østjylland jylland aarhus århus.

Gamle bevaringsværdige træer kan have så store strukturelle problemer, at det giver god mening, at stabilisere dele eller hele træet. Det er vigtigt at forholde sig til de ulemper, en stabilisering vil medføre, samt at vælge det rigtige system. Det kræver stor faglighed, at stabilisere et træ og systemerne kræver tilsyn fremover. Nogle træer egner sig ikke til stabilisering og bør i stedet fældes.

Dynamiske systemer

Montering af dynamisk kronestabilisering af mærket cobra
Montering af dynamisk kronestabilisering af mærket cobra. Stephen Turnbull.

Dynamiske systemer tillader træet at bevæge sig i vinden. Det har den fordel, at træet bliver mindre afhængigt af systemet og derfor stadig (som under naturlige forhold) vil forsøge at tilpasse sig de belastninger, det udsættes for. Vi anvender et system af mærket Cobra, som er et ikke-invasivt system, hvilket vil sige at det monteres uden at bore huller i stamme og grene. Cobra kronestabiliserings system monteres ved, at systemet afkortes i passende længder og splejses omkring de dele af træet, der skal stabiliseres. I midten af hver forbindelse, monteres en gummidæmper, som dæmper bevægelserne i trækronen. Systemet egner sig godt til mindre strukturelle problemer, hvor der ikke er flæk eller tydelige tegn på kollaps. Dynamiske / ikke-invasive systemer egner sig ikke til at yde statisk støtte af eksempelvis en flækket tvege. Her vil den konstante belastning på systemet medføre kraftige skader på træets vækstlag.

Statiske systemer til stabilisering af træer

Montering af statisk stålwire kronestabilisering i gammelt flækket egetræ
Montering af statisk stålwire kronestabilisering i gammelt flækket egetræ

Ved store strukturelle problemer i træet, kan det give mening at opsætte et statisk kronestabiliserings system. Det kan være ved en flækket hovedtvege eller andre meget store svækkelser. Systemet skal have stor styrke og der vil ofte være konstant belastning på system og de steder, det monteres i træet. Vi anvender derfor stålwire og gevingstænding, der monteres gennem grene. Ved gennemboring undgås at hæmme træets tykkelsvækst. Statiske systemer bør være sidste udvej og udelukkende monteres efter grundige overvejelser.

Gevindstænger til stabilisering af flækkede træer

Stabilisering af gammelt flækket egetræ. Montering af statisk kronestabilisering samt rustfri gevindstænger for at bevare gammelt veterantræ egetræ i østjylland jylland aarhus århus.
Stabilisering af gammelt flækket egetræ. Montering af statisk kronestabilisering samt rustfri gevindstænger for at bevare gammelt veterantræ egetræ i østjylland jylland aarhus århus.

Flækkede stammer i gamle træer kan stabiliseres ved gennemboring af gevindstænger. Gennemboring er en langt bedre metode, end eksempelvis montering af et system, der går hele vejen rundt om træet og dermed hæmmer træets tykkelsesvækst. Gennemboringen laver naturligvis sår, som træet skal bruge energi på at overvokse. Stabilisering med gevindstænger bør være sidste udvej og udelukkende monteres i træer, der er flækkede eller på anden måde ved at kollapse.

no images were found