Blog

Juni og Juli 2012

Sikkerhedsbeskæring af en del større træer i parkområde. 
Størstedelen af træerne var egetræer, men der var også bøg, lind og ahorn (ær) iblandt.
Et par af træerne fik monteret kronestabilisering – vi anvender systemet fra producenten Cobra.

Beskrivelse af opgaven:
Sikkerhedsbeskæring af gamle egetræer. De gamle træer blev gennemgået for farlige grene (døde grene, flækkede grene, samt svækkede grene generelt) af hensyn til sikkerheden, samt træernes sundhed.
Adgangen til trækronerne foregår ved, at et adgangsreb monteres ved hjælp af en tynd kasteline. Herefter “footlocker” klatreren op og monterer sit udstyr i toppen af træet. Herefter kan han nemt bevæge sig rundt i hele trækronen og udføre sikkerhedsundersøgelse, samt sikkerheds beskæring.
Klatrere på denne træbeskærings opgave: Stephen, Sven og Peder. Alle tre er certificerede træplejere.
I billedgalleriet nedenfor kan ses en håndfuld blandede billeder af beskæring af de gamle træer i Østjylland.